Pensumbesvarelse for Humanbiologi og Sygdomslære Wiki
Pensumbesvarelse for Humanbiologi og Sygdomslære Wiki

Plasma og formede elementer[]

angive at blodet består af plasma (ca. 55%) og formede elementer (ca. 45%).

1901

Blodets bestanddele

Blodet består af 55% plasma og 45% formede elementer

Hæmokrit[]

definere hæmatokrit og angive normalområde (mænd: 40-54%; kvinder: 37-47%).

Hæmatokrit er et udtryk for den andel af hele blodvolumen, der udgøres af erythrocytter (røde blodlegemer).

Normalområde for mænd
40-54 %
Normalområde for kvinder
37-47 %

Hæmostasens tre faser[]

anføre hæmostasens tre faser (vasokonstriktion, thrombocytaktivering, koagulation).

Hæmostasen opdeles i tre faser:

  1. Vasokonstriktion
  2. Thrombocytaktivering
  3. Koagulation

Vasokonstriktoriske fase[]

beskrive den vasokonstriktoriske fase.

Vasokonstriktionsfasen virker meget hurtigt, men midlertidigt. Blodkarret trækker sig sammen, så mindre blod kommer derhen. Dette sker både pga. nervøs regulering og pga. kemikalier frigivet fra thrombocytterne.

Thrombocytaktiveringsfasen[]

beskrive thrombocytaktiveringsfasen (thrombocyt aggregation).

1909

Platelets

Thrombocytaktiveringsfasen går ud på at thrombocytterne, platelets, samles ved blødningen. Det inddeles i tre faser, der sker stort set samtidig:

  1. Thrombocytterne binder sig vha. glukoproteiner til kollagen, der ses i det eksponerede sted, hvor det nu sidder inderst på blodåren.
  2. De udsender kemikalier, som gør at flere thrombocytter bliver binder sig og bliver aktiveret (kemikalierne står også for vasokonstriktionen).
  3. Thrombocytterne aktiveres, når de binder sig til kollagenet. Så får de en firbinogenreceptor, der binder fibrinogen. Fibrinogen sidder som bindeled mellem fsk. thrombocytter. De binder sig til flere og flere, så de danner et net.

Koagulationsprocessen i hovedtræk[]

beskrive hovedtræk i koagulationsprocessen.

De to forrige faser kan ikke stoppe større huller alene - der er derfor brug for koagulation. Ved koagulationsprocessen dannes der et netværk af proteinfibre, fibriner. Denne process er afhængig af en masse koagulaitonsfaktorer og calcium-ioner.

Koagulationsprocessen, det ydre og indre aktiveringssystem[]

beskrive hvorledes koagulationsprocessen kan aktiveres via ydre og indre aktiveringssystem.

1911

Koagulation

Koagulationsprocessen kan aktiveres via ydre og indre aktiveringsssytem, der begge to ender med aktivere den samme fælles aktiveringssystem.

Den ydre aktiveringsvej begynder med kemikalier, der er uden for blodet - dvs. beskadiget væv udsender thromboplastin, der i forbindelse med calcium-ioner starter det ydre system.

Den indre aktiveringsvej begynder med kemikalier, der findes i blodet allerede - når kollagen (der jo er eksponeret ved det beskadige sted) kommer i kontakt med en koagulaitonsfaktor.

Nødvendige koagulationsfaktorer for sufficient hæmostase[]

anføre at der findes en række koagulationsfaktorer i plasma og i thrombocytter som er nødvendige for sufficient hæmostase.

Der findes en række koagulationsfaktorer i plasma og i thrombocytter, som er nødvendige for sufficient hæmostase - stoppe blødning.

Vitamin K’s betydning i hæmostasen[]

redegøre for vitamin K’s betydning i hæmostasen

Vitamin K er nødvendig for at der kan ske koagulation, idet den er nødvendigt for produktionen af visse koagulationsfaktorer, der indgår i det fælles aktiveringssytem.

Man kan ikke selv producere vitamin K, og kan komme fra to steder:

  • Produceres i tarmkanalen af bakterier
  • Fra fødevarer. Den er fedt-opløselig, så det er derfor nødvendigt at der er galde tilstede.

Ved mangel på vitamin K tendens til at bløde, insufficient clotting (ses ved lever-sygdomme, galdesten fx.)

Heparin, antithrombin III og thrombins’s rolle i antikoagulationen[]

beskrive heparin, antithrombin III og thrombins’s rolle i antikoagulationen

Thrombin er en koagulationsfaktor, der indgår i det fælles aktiveringsvej. Antithrobin og heparin inaktiverer thrombin. Antithrombin er produceret i leveren, mens heparin produceres af basophilerne og endothelcellerne.

Antikoagulation er nødvendigt for at forhindre koagulation uden grund. Der er altid visse koagulationsfaktorer tilstede og visse blodårer indeholder rå områder, der kan stimulere til koagulation. Derfor begynder koagulationen først, når mængden af koagulationsfaktorer når over en vis mængde. Det bevirker desuden at koagulationen ikke spreder sig til resten af blodkarsystemet.

Fibrinolyse[]

beskriv fibrinolyse.

1912

Fibrinolyse

Fibrinolyse er nedbrydning af en clot. En clot bliver som regel opløst i løbet af et par dage ved fibrinolyse.

Koagulationsfaktorene (bl.a. thrombin) omdanner det inaktive plasminogen til det aktive enzym plasmin, hvilken aktiverer fibrin til at gå i opløsning, hvorved clot'en forsvinder.

ABO og RH blodtypesystemet[]

redegøre for ABO og RH blodtype systemet.

1913

ABO

ABO-systemet går ud på:

Der er fire typer:

  • Type A: har A-antigener og B-antistoffer
  • Type B: har B-antigener og A-antistoffer
  • Type AB: har A- og B-antigener, men ingen antistoffer
  • Type O: har hverken A- eller B-antigener, men derimod A- og B-antistoffer

Man kan ikke blande type A og B, da de så vil gå sammen og klumpe i blodet. Det er antigenerne der er vigtige ved blanding af blod, da donorens antistofferne ikke betyder så meget.

Type O er universel donor, type AB er universel modtager.

Rheuses: Der findes et Rh-antigen, hvorved man kan være Rh-positiv (man har det), eller Rh-negativ (har det ikke).

Principper for transfusionsbehandling[]

kort beskrive principperne for transfusionsbehandling.

Se ABO_og_RH_blodtypesystemet

Plasma[]

Bestanddelene af plasma[]

angive bestanddelene af plasma (ca. 90% vand, ca. 7% protein, ca. 3% elektrolytter, næringsstoffer, affaldsprodukter mv.).

1901

Blodets bestanddele

Plasma består af 90% vand, 7% protein og 3% elektrolytter, næringsstoffer og affaldsprodukter.

Plasmaproteinernes hovedfunktioner.[]

beskrive plasmaproteinernes hovedfunktioner.

Der er tre forskellige proteiner i plasmaet, nemlig albumin 58%, globulin 38% og fibrinogen 4%.

Albumin
er vigtig i opretholdelsen af det osmotiske tryk og herved reguleringen af vand mellem blod og væv.
Globulin
transporterer lipider, bilirubin, T3 og T4 i blodet. Globuliner, som fx antistoffer og komplement er involveret i immunsystemet.
Fibrinogen
er et vigtigt led i koagulation. Serum er plasma uden koagulationsfaktorer.

Vigtigste elektrolytter i plasma[]

anføre de vigtigste elektrolytter i plasma (natrium, klorid, kalium, calcium, fosfat).

De vigtigste elektrolytter i plasma er Na, Cl, K, Ca og fosfat (PO4^3-).

Gasser opløst i plasma[]

anføre de gasser som findes opløst i plasma (ilt, kuldioxid, nitrogen).

Ilt, kuldioxid og nitrogen er de gasser, der er opløst i plasma.