Arterielle blodtryk[]
redegøre for det arterielle blodtryk og anføre normale værdier for trykket i aorta ascendens.
Det arterielle blodtryk består af det systoliske og diastoliske blodtryk, hvilket normalt er hhv. 120/80.
Mean Arteriel Pressure: MAP er lidt mindre end gennemsnittet af de to værdier. Da det systoliske er kortere tid en det diastoliske, og MAP er beregnet over en længere tid.
=Princippet bag blodtryksmåling[]
beskrive princippet bag blodtryksmåling med en blodtryksmanchet.
Principper bag blodtryksmåling med en blodtryksmanchet er:
- Man strammer indtil der ikke er nogen lyde
- Derefter løsner man langsomt, indtil man hører turbulent flow, der skyldes at det systoliskt tryk er stort nok til at overkomme manchettens tryk.
- Man løsner videre, indtil man hører en anden lyd..
- Når man ikke hører flere lyde, er det det diastoliske tryk.
MAP[]
redegøre for det arterielle middelblodtryk ved fysisk arbejde, fysiske og psykisk stress-situationer, søvn og stigende alder.
· Det normale arterielle middelblodtryk (MAP) hos en yngre voksen i hvile er ca. 100 mmHg.
· Fysisk arbejde samt fysisk/psykiske stresssituationer: MAP stiger ved fysisk arbejde samt fysisk og psykiske stresssituationer. Under fysisk aktivitet ® blodtryk stiger typisk med ca. 20-60 mmHg. Dette skyldes følgende mekanismer:
o Øget hjertefrekvens og slagvolumen:
§ Øget sympatisk påvirkning af hjertet, nedsat parasympatisk påvirkning af hjertet samt øget udskillelse af adrenalin og noradrenalin fra binyremarv ® øget hjertefrekvens.
§ Øget sympatisk påvirkning af hjertet samt øget udskillelse af adrenalin og noradrenalin fra binyremarv ® øget kontratilitet i hjertet ® nedsat ESV ® øget slagvolumen.
o Øget perifer modstand:
§ Øget sympatisk påvirkning af blodkar ® vasokonstriktion ® øget perifer modstand.
§ Øget udskillelse af adrenalin og noradrenalin fra binyremarven ® vasokonstriktion i (fleste) perifere kar ® øget perifer modstand.
· Under søvn og andre hvilesituationer: MAP falder til lavere end normalt. Det skyldes følgende mekanismer:
o Nedsat hjertefrekvens og slagvolumen:
§ Nedsat sympatisk stimulering af hjertet, øget parasympatisk stimulering af hjertet samt nedsat udskillelse af adrenalin og noradrenalin fra binyremarv ® nedsat hjertefrekvens.
§ Nedsat sympatisk stimulering af hjertet samt nedsat udskillelse af adrenalin og noradrenalin fra binyremarv ® nedsat kontraktilitet ® nedsat EDV ® nedsat slagvolumen.
o Nedsat perifer modstand:
§ Nedsat sympatisk påvirkning af perifere kar ® vasodilation ® nedsat perifer modstand.
§ Nedsat udskillelse af adrenalin og noradrenalin fra binyremarven ® vasodilation i perifere kar ® nedsat perifer modstand.
· Alder: MAP stiger med alderen. Skyldes at blodkarrene bliver mindre elastiske, dvs. compliance falder. MAP hos en sund, ældre person er ca. 130 mmHg (mod ca. 100 mmHg hos yngre).
Regulering=[]
redegøre for reguleringen af det arterielle blodtryk, herunder de arterielle trykreceptorer og deres afferente nerver, de kardioregulatoriske (kardiovaskulære) centre i medulla oblongata, højere centre af betydning for blodtryksreguleringen, hjertets innervation, arteriolernes innervation og venernes innervation, blod volumen og viskositet, renin-angiotensin systemet.
Det arterielle blodtryks regulation inddeles i korttids og langtidsregulering.
Korttidsregulering[]
![2139](https://static.wikia.nocookie.net/humanbiologi/images/c/ca/2139.jpg/revision/latest/scale-to-width-down/180?cb=20110626090643&path-prefix=da)
Baroreceptorer
![2138](https://static.wikia.nocookie.net/humanbiologi/images/9/9c/2138.jpg/revision/latest/scale-to-width-down/180?cb=20110624063622&path-prefix=da)
Baro og nerver
- Baroceptor reflekser
- Placering: Hjertets_Mekaniske_Funktion#Receptorer. Ved trykfald til hjernen vil blodårer ned til resten af kroppen trække sig sammen, den mindsker altså sympatisk stimulation til resten af kroppen. Når man går fra liggende til opret stilling.
- Kemoreceptorer
- Sidder i aortic og carotid. Reagerer på CO2 og pH mest, bliver mest brugt under stressede situtioner.
De kardioregulatoriske centre ligger i medulla oblangata. Denne regulerer sekretionen af adrenalin og noradrenalin, som øger slagfrekvens etc.
Langstidsregulering[]
Blodvolumen og viskositeten stimulerer til frigivelse af ADH. Dette vil ændre blodtrykket i den rigtige retning.
![2143](https://static.wikia.nocookie.net/humanbiologi/images/e/e3/2143.jpg/revision/latest/scale-to-width-down/180?cb=20110624063622&path-prefix=da)
Angiotensin
Renins hovedstimuli er lavt blodtryk. Angiotensin II stimulerer til frigivelse af ADH og aldosteron. Den gør desuden vasokonstriktion.