Metabolic rate[]

redegøre for forhold som ændrer energiomsætningshastigheden.

Energiomsætningshastigheden er afhængig af mange faktorer:

Alder - unge personer har et øget stofskifte pga. øget celleaktivitet, især under vækst.
Fysisk aktivitet – øger stofskiftet.
Feber – øger stofskiftet.
Diæt eller under faste – den markante reduktion af kilokalorisk input kan nedsætte stofskiftet, hvilket er en beskyttende mekanisme for at forebygge vægttab.
Thyreoidea-hormoner – øger stofskiftet langvarigt.

.*Adrenalin – øger stofskiftet kortvarigt. .*Graviditet – øget stofskifte som følge af fosterets metabolske aktivitet.

Basal metabolic rate[]

definere basalstofskiftet.

Basalstofskifte: Det der kræves for at holde en krop i hvile kørende.

Målinger[]

beskrive metoder til måling af basalstofskiftet.

Stofskiftet estimeres ud fra en måling af hvor meget oxygen, der forbruges i vævet. Ud fra det kan man udregne hvor meget ATP der bruges.

Basalstofskiftet kan også beregnes ud fra den varmemængde, en person afgiver i løbet af et givet tidsrum. Da denne måling er kompliceret, anvendes den ikke så ofte.

Mette Lindgaards pensumbesvarelse

Beregning[]

anføre at kulhydrat-, protein- og fedt- omsætningshastigheden kan beregnes ud fra målte værdier af iltoptagelse, kuldioxid- og nitrogen-udskillelse (indirekte kalorimetri).

Kulhydrat-, protein- og fedt- omsætningshastigheden kan beregnes ud fra målte værdier af iltoptagelse, kuldioxid- og nitrogen-udskillelse (indirekte kalorimetri). Jf med målinger.

Temperaturregulering[]

Den dybe legemstemperatur[]

redegøre for begrebet den dybe legemstemperatur (kernetemperatur).

Kernetemperaturen er 37 grader. Inderst er man så varm.

Varmedannelse[]

beskrive de forskellige former for varmedannelse i organismen: den basale energiomsætning, energiomsætningshastigheden ved muskelarbejde og ved kulderystelser.

Den basale energiomsætning: I hvile bruges 43% af den totale energi bliver brugt til ATP-produktion, og 57% bliver så til varme.
Ved muskelarbejde: Katabolismen af ATP øges, og derved også den tilhørende varme. Så ved bevægelse produceres der mere varme, og der kommer også mere varme.
Ved kulderystelser: Det giver muskelarbejde og dermed varmeproduktion.

Varmeudvekslingen[]

redegøre for varmeudvekslingen mellem legemsoverfladen og omgivelserne ved stråling, konduktion, konvektion og fordampning.

Stråling: Gevinst og tab af varme mellem to objekter uden fysisk kontakt.
Konduktion: Overførlese af varme mellem to objekter med direkte kontakt.
Konvektion: Overførelse af varme mellem kroppen og luft eller vand.
Fordampning: Varme bliver brugt til at konvertere: Vand -> gas.

Muligheder for kontrol af varmedannelse og varmeafgivelse[]

redegøre for organismens muligheder for at kontrollere varmedannelsen og varmeafgivelsen.

Thermoreceptorer føler af kroppens temperatur. Herefter sender de signal til hypothalamus, der sender motoriske signaler til kroppen om ændring - negativ feedback.

Varmedannelse:

Kulderystelser
Gåsehud (En gammel evolutionnær funktion som ikke længere varmer, men i stedet afkøler os.)
Blodårer konstrikterer, trækker sig sammen

Ved varmeafgivelse:

Svede
Hudblodårer dilaterer
Adfærd

Adaption[]

redegøre for kroppens adaptation til ophold i varme.

Når man har opholdt sig i et varmt klima i nogle uger, så stiger produktionen af sved markant. Når man har vænnet sig til høje lufttemperaturer, stiger legemstemperaturen mindre ved fysisk arbejde, dels fordi svedprocessen begynder tidligere, og dels fordi man sveder mere. På trods af de øgede mængder sved, så mister organismen ikke mere salt. En person, der dog ikke er akklimatiseret til høje temperatur, kan tabe 15-30 g salt om dagen gennem sved, mens en tilvænnet organisme kun mister 3-5 g.