Primær og sekundær hypertension[]
beskrive forskellen mellem primær (udløsende årsag ukendt) og sekundær hypertension (kendt udløsende årsag, hyppigst nyresygdom) samt angive hyppigste form (over 98% af hypertonikere har primær hypertension).
- Primær hypertension
- Udløsende årsag er ukendt. 98%.
- Sekundær hypertension
- Som følge af en anden sygdom. Kendt udløsende årsag, hyppigst nyresygdom.
Diagnosen[]
anføre at diagnosen hypertension hos voksne stilles ved gentagne målinger med systolisk blodtryk over 140 mmHg og/eller diastolisk blodtryk over 90 mmHg.
Diagnosen stilles ved gentagende målinger med systolisk blodtryk over 140 mmHg og/eller diastolisk blodtryk over 90 mmHg.
Systolisk og diastolisk[]
beskrive at det systoliske blodtryk er det højeste tryk i hjertecyklus og det diastoliske blodtryk er det laveste tryk i hjertecyklus.
Det systoliske blodtryk er det højeste tryk i hjertecyklus og det diastoliske blodtryk er det laveste tryk i hjertecyklus.
Regulation[]
beskrive at det normale blodtryk reguleres af minutvolumen og den perifere modstand samt at man ved primær hypertension finder forhøjet perifer modstand men oftest normalt minutvolumen.
CO*TPR = MAP
Det normale blodtryk reguleres af minutvolumen og den perifere modstand. Ved primær hypertension finder forhøjet perifer modstand (ved fx åreforkalkning) men oftest normalt minutvolumen.
Organer[]
angive de vigtigste organer, hvor der opstår følgevirkninger af vedvarende hypertension (hjertet, hjernen, nyrer, øjne, perifere kar).
De vigtigste organer, hvor der opstår følgevirkninger ved hypertension er:
- Hjertet - skal arbejde hårdere - hypertrofi
- Hjernen - apoplexia cerebri
- Nyrer
- Øjne - rødsprængte øjne, øjensygdom
- Perifere kar - åreforkalkning, iskæmisk perifer karsygdom
Behandlingsprincipper[]
beskrive at behandlingsprincipper for hypertension består i at mindske andre risikofaktorer samt om nødvendigt medicinsk behandling.
Behandlingsprincipper for hypertension består i at mindske andre risikofaktorer samt blodfortyndende medicin.
- Diuretika - vanddrivende.
- Betablokkere - virker parasympatisk ved vasodilation, da de modvirker katekolaminerne.
- Calciumantagonister - Hindrer myokardiecellernes optag af calcium, hvilket nedsætter myokardiets kontraktionskraft.
- ACE-hæmmere - vasodilaterende. Nedsætter mængden af angiotensin II i blodet -lavere blodtryk.
- Angiotensin II receptor-antagonister. Hæmmer omdannelsen af det inaktive angiotensin I til det karsammentrækkende angiotensin II.