Iskæmisk Hjertesygdom

Iskæmi

Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.

Udløsende

redegøre for to forskellige situationer, der kan udløse iskæmi i myokardiet.

Situationer, der kan udløse iskæmi myokardiet:

Angina pectoris

Anfaldsvise brystsmerter forårsaget af iltmangel i myocardiet pga. coronar arteriesygdom. Hyppigste årsag er aterosklerose, som danner en forsnævring i coronaraterierne og reducerer mængden af tilført blod til myokardiet og derved forårsager iskæmi. Stenose i koronarterierne.

Akut myokardieinfarkt

Akut nekrosedannelse (celledød) i myokardiet pga. tillukning af coronararterie. Hyppigste årsag er aterosklerose med thrombose i coronararterie.

Undersøgelser

beskrive hvad følgende undersøgelser anvendes til: elektrokardiogram (EKG), arbejdstest, koronararteriografi og ekkokardiografi.

EKG

Vigtigste undersøgelse. Anvendes til at stille diagnosen.. Diagnosticere hjerterytmeforstyrrelser og forandringer der afspejler iltmangel i myokardiet.

Arbejdstest

Undersøge om EKG ændrer sig, når patitenten arbejder. EKG optages før, under og efter, at patienten cykler på en motionscykel.

Arbejdstest kan bruges til at diagnosticere iskæmisk hjertesygdom. Under fysisk arbejde stiger iltbehovet i myocytterne. Ved undersøgelse af en patient med iskæmisk hjertesygdom kan der opstå iltmangel under fysisk arbejde, det ses typisk som reversible forandringer (ST-depression), der forsvinder i hvile. ((Undersøgelsen kan også bruges til at vurdere arbejdskapacitet og evt. udvikling af hjerterytmeforstyrrelser – skal ikke kunnes)).

Koronararteriografi

Anvendes til at se forsnævringer i koronararterierne.

Ekkokardiografi

Ultralydsundersøgelse af hjertet. Kan vise, hvordan hjertet arbejder, eksempelvis venstre ventrikel.

Angina pectoris

definere sygdommen angina pectoris samt angiv hyppighed, symptomer, undersøgelsesmetoder og behandlingsprincipper.

Definition

Klinisk stabil hjertesygdom med anfald af brystsmerter forårsaget af iltmangel i myokardiet på baggrund af koronararteriesygdom. At den er stabil indebær at smerter forekommer ved en bestemt anstrængelse og dermed ikke er pludselige.

Hyppighed

Årsag til 1/3 af alle dødsfald. 200.000 med diagnosen.

Symptomer

Kvælningsfornemmelse, åndenød, brystsmerter med udstråling til venstre arm. Bleg og forpint. Ødemer. Øget blodvolumen.

Undersøgelsesmetoder

Se #Undersøgelser.

Behandling

Symptombehandle med Nitroglycerid. Risikofaktorer bør modificeres (spis sundere). Antitrombotisk medicin og blodfortyndende medicin. Ballonudvidelser med evt. stent.

Patofysiologiske forandringer

redegøre for sygdommen angina pectoris med vægt på patofysiologiske forandringer.

Som regel ses plaques i koronararterier, hvilket reducerer volumen og gør det stift. Derved er dilation ikke muligt, hvorved de ikke kan få de 70% ilt den har brug for ved fysisk aktivitet. Ilt har desuden sværere ved at komme igennem. Der ses til kollateraler (forbinder to kapillærer).

Typiske symptomer

beskrive at de typiske brystsmerter udløst af iskæmisk hjertesygdom er knugende, uafhængige af vejrtrækning, lokaliseret diffust oftest bag brystbenet evt. med udstråling til venstre arm og hals.

De typiske brystsmerter udløst af iskæmisk hjertesygdom er knugende, uafhængige af vejrtrækning, lokaliseret diffust oftest bag brystbenet evt. med udstråling til venstre arm og hals.

Akut myokardieinfarkt

redegøre for sygdommen akut myokardieinfarkt med vægt på patofysiologiske forandringer.

Akut myokardieinfarkt udvikles på følgende måde:

1. Arterosclerose i koronarkar
2. blødning i plaque
3. revne/ruptur i plaque
4. trombosebindende materiale stikker frem
5. trombosedannelse
6. obstruktion i koronarkar
7. iskæmi i myokardiet
8. nekrose i myokardiet

Patofysiologike forandringer

Akut myokardieinfarkt indebær at muskelceller i myokardiet dør. Konsekvensen af dette afhænger af hvor stor og hvilken en del af myocardiet der mister sin blodforsyning. I de områder hvor dele af myokardiet dør, vil der ikke være mulighed for kontraktion. Hjertet trækker sig dermed ikke sammen med samme kraft, hvilket medfør fald i aortatrykket og i sin tur fald i koronartrykket. Myokardiet får nu mindre blod og arbejder endnu dårligere for hver gang hjertet pumper; en ond cirkel er startet.