Årsager til frakturer[]
beskrive årsager til knoglebrud (frakturer).
Frakturer opstår ved direkte og indirekte (fx stød i hånd og brækker underarmen) traumer, gentagende stressbelastninger eller som følge af patologiske forandringer (fx osteoporose).
Typer af frakturer[]
anføre forskellige typer af knoglebrud (skråfraktur, tværfraktur, spiralfraktur, ekstra/intraartikulær, disloceret/udisloceret, åbne/lukkede). M&K 564
- Skråfraktur, skråt brud gennem knoglen - oblique
- Tværfraktur, brud på tværs (vinkelret på knoglen) - transverse
- Spiralfraktur, tvisted brud - spiral
- Ekstra/intraartikulær, uden / med brud gennem ledflader
- Disloceret/udisloceret, har knoglerne flyttet sig i forhold til hinaden?
- Åbne/lukkede, åbent gennem hud etc til knoglen, evt stikker ud.
Heling af knoglefraktur[]
kort beskrive hvorledes heling af knoglebrud foregår. A&P 190
- Blodårer i det omkringliggende knoglematrix og peristeum bliver beskadiget, blod strømmer og danner en hematoma i bruddet.
- Der dannes arvæv.
- Woven spongiøst knogle erstatter langsomt arvævet.
- Knogleremodelering går i gang og bygger langsomt knoglen op igen i sin normale lamel struktur.
Almindelige frakturer[]
redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved de almindeligste frakturer:
Collum femoris fraktur[]
- Definition
- hoftenær fraktur på femoris.
- Dorekomst
- meget hyppig fraktur, stigende hyppighed med alderen. Særlig udbredt for kvinder over 70 år.
- Ætiologi og patogenese
- Skyldes oftes direkte fald på hoften, brudstyrken for femuris kan være nedsat hos ældre grundet osteoporese.
- Symptomer
- patienten kan ikke rejse sig, ben i unaturlig position, indirekte ømhed, patrienten kan ikke løfte benet.
- Mulige komplikationer
- risiko for caput nekrose (ingen mulighed for heling), 1 ud 5 dør inden for det første år af denne årsag.
- Forebyggelse
- minimere risici for fald i hjemmet (f.eks ved fjernelse af tæpper, dørtrin opsætning af belysninger om natten). Herudover kan der behandles for osteoporose.
- Principper for behandling
-
- Konservativ behandling: Reponering og fiksering.
- Kirurgisk behandling: Osteosyntese (operativ sammenføjning af knoglebrud). Collum femoris-frakturerne kan opereres med 2-3 skruer.
- Strækbehandling, hos børn.
- Efterfølgende genoptræning
Collesfraktur[]
- Definition
- Distal radius fraktur
- Forekomst
- udgør en tredjedel af alle brud hos ældre over 65 år. Også hyppig for mænd under 25 år.
- Ætiologi og patogenese
- typisk højenergi traumer for yngre mens der er tale om alm. fald for ældre. Indirekte fald.
- Symptomer
- synlig dislokation, direkte og indirekte ømhed, funktions nedsættelse, instabilitet.
- Komplikationer
- forkortning af radius under sammen voksen, hvilket medfører at radius kan kompromittere håndens supination. Refleksdystrofi (abnormt reakationsmønster af ukendt genese i en ekstremitet).
- Principper for behandling
- konservativ behandling, dorsal gipsskinne i ca. 4 uger (først reposition).
Humerus fraktur[]
Brud på overarmen (humerus). Inddeles i proksimale (på collum humerus; halsen) og caput-humeri (den øvre, kugleformede del af humerus) frakturer.
- Forekomst
- Fraktur af collum og caput humeri er blandt de hyppigste frakturer, både hos børn og voksne.
- Ætiologi og patogenese
- Proksimale humerusfrakturer sker typisk ved fald direkte på skulderen, evt. i forbindelse med et fald på udstrakt arm. Flertallet er udislocerede, og hos en lille del er der samtidig luksation (kraftig forskydning bort fra normal anatomisk position) af caput humeri.
- Symptomer
- Synlig dislokation/brud, direkte og indirekte ømhed.
- Mulige komplikationer
- Kar- og nervelæsioner forekommer. Største problem er adhærence (~sammenvoksende) dannelser i ledkapslen som medfører en frossen skulder, som indebær bevægelsesindskrænkning samt smerter.
- Forebyggelse
- Principper for behandling
- Behandles konservativt med enten fikseret mitella (trekantet armklæde) i en uge og derefter løs mitella i yderligere to uger. Evt. reposition og fiksering. I sjældne tilfælde skulderprotese.
Behandling af knoglebrud[]
beskrive de forskellige dele af behandlingen af knoglebrud (reponering [reposition], fiksation, rehabilitering [genoptræning]).
- Reponering, knoglestykker sættes på plads, enten invasivt eller konservativt.
- Fiksation, fiksering/fastholdelse af knogle stykkerne, modvirker bevægelse. Så knoglerne kan få ro til at gro sammne. Intern, f.eks med skruer eller marvsøm. Ekstern med gips eller med metal skinne og søm (invasiv).
- Rehabilitering, genoptræning af afficerede led og muskler der ikke har været brugt under fikseringen.
Former for fiksation[]
beskrive forskellige former for fiksation (gipsning, bandager, osteosyntese [opereret brud]).
- Gipsning: Klassisk gipsning. Indefra; beskyttende strømpe, polstring, gips og yderst støttebind.
- Bandager: Sidestabiliserende bandage, der tillader bevægelighed i leddet, f.eks. knæskinne.
- Osteosyntese (opereret brud). Skrue og skinne, marvsøm, ekstern fiksering.
Osteosyntese[]
skitsere forskellige former for osteosyntese.
Almindelige komplikationer ved knoglebrud[]
beskrive de almindeligste komplikationer ved knoglebrud.
Frakturkomlikationer kan indeles i 4 hovedgrupper:
1. Defekt helingsforløb
- Forsinket heling: Hvis frakturen ikke er helet efter 4 måneder.
- Pseudoartrose: Hvis der i frakturlinjen dannes bindevæv i stedet for knoglevæv giver det en kronisk instabilitet i knoglen, dvs. knoglebrudet vokser ikke rigtigt sammen. - der dannes et falsk led.
- Knogleinfektion (ostitis): betændelse i knoglevæv.
2. Læsion af nabostrukturer (læsion = legemsbeskadigelse opstået ved ydre påvirkning).
- Direkte skader på kar, nerver eller sener: Kan opstå i forbindelse med selve traumet eller i forbindelse med behandlingen.
- Akut kompartmentsyndrom: Opstår ved en stigning i vævstrykket pga. blødning i muskellaturen. Kar, nerver og muskler kan afklemmes. Dette kan lede til iskæmi og ødemer.
3. Systemiske komplikationer
- Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC): En livstruende tilstand med iskæmisk betinget multiorgansvigt og diffus blødningstendens fremkaldt af aktivering af koagulationsfaktorer. Opstår ofte som komplikation til store vævsbeskadigelser.
- Dyb venøs trombose: Kan opstå på baggrund af traumet og/eller den efterfølgende immobilisering.
- Refleksdystrofi: En tilstand præget af smerter, hævelse og ledstivhed og kan opstå efter selv mindre traumer og frakturer, som følge af et abnormt vasomotorisk sympaticusrespons på smertestimuli. Dvs. at hjernen ikke kan genkende signaler fra de nu skadede nerver og dermed reagerer abnormt i form af smertestimuli. Kan principielt opstå omkring alle ekstremiteter, men ses især efter Colles-fraktur hos 5-10% af patienterne.
4. Senfølger efter fraktur
- Ledstivhed, nedsat bevægelighed: Hvis et led har været immobiliseret pga. en nærliggende fraktur vil det være blevet relativt ”stift”, når bandagen fjernes, typisk efter 6 uger.
Osteoporose[]
redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved osteoporose (knogleskørhed).
Osteoposose er en tilstand med svind af lige dele matrix og knoglemineral, ledsaget af frakturer.
Forekomst[]
Hyppigst for kvinder efter menopausen. Hos 70-årige skyldes ca. 75% af alle frakturer osteoporose.
Ætiologi og patogenese[]
Et maksimum af knoglemasse ses ved 30-års alderen, hvorefter et aldersbetinget knogletab indtræder.
Faktorer der disponerer for osteoporose:
- Arv
- Køn (kvinde)
- Tidligt menopause (< 45 år)
- Hypogonadisme (begge køn) (nedsat funktion af kønskirtlerne)
- Lav legemsvægt (BMI < 19)
- Tobaksrygning
- Fysisk inaktivitet
- Stort alkoholindtag
- Lavt daglig indtag af calcium og/eller D-vitamin
- Manglende soleksponering
- Thyreotoksikose (for meget thyreodeahormon i kroppen - og dermed mindre produktion af calcitonin, som hæmmer osteoclasternes aktivitet).
Symptomer[]
- Lavenergi frakturer
- Sammenfald columna thoracolumbalis (krumning af rygsøjlen).
- Synlig deformitet
Mulige komplikationer[]
- Betydelig invaliditet pga. smerter, muskelatrofi og immobilisering.
Forebyggelse[]
- Mindske risiko for fald der kan give frakturer.
- Generelt forebyggelse af risikofaktorer.
Principper for behandling[]
- Tilskud af calcium og D-vitamin (typisk dagligt, D-vitamin øger optagelse af Ca)
- Farmaka der hæmmer knoglenedbrydningen (hyppigt bisfosfonater, østrogen anvendes ikke grundet bivirkninger)
- Farmaka der stimulerer knogleopbygningen