Undersøgelsesmetoder[]
anføre at ilt- og kuldioxidtension i blodet kan måles nemt (tilførsel af en lille blodprøve til særlige måleelektroder).
Man kan nemt måle ilt- og kuldioxidtension i blodet ved tilførsel af en lille blodprøve til særlige måleelektroder. Formentlig en blodprøve fra arterielt blod (arteriepunktur)..
Man kan sætte en lysdiode (sekoration måler) på fingeren, som måler ilt mætningen af hæmoglobin.
Vurdering af respiration[]
beskrive kort at respirationen bl.a. vurderes ved måling af arteriel (arteriepunktur) ilt- og kuldioxid tension, pH, samt hæmoglobinets mætningsgrad (saturation).
Man måler trykket af ilt og kuldioxid (PaO2, PaCO2), da man skal vide mængden af det. pH måles, da det er et udtryk for forholdet mellem O2 og CO2 (7,35-7,45). Saturationen skal ligge mellem 97-100% (dvs. stort set alle hæmoglobinmolekyler har 4 iltmolekyler, mens nogle få har 3. Der er plads til 4 iltmolekyler på et hæmoglobin.)
Scannere[]
anføre at lungerne kan ”fotograferes” ved røntgenbilleder og CT-scanning.
Man kan tage et billede af lungerne ved røntgen- eller CT-scanning. CT bruges hovedsageligt ved cancer. Lungerne og hjertet bevæger sig for meget til MR. Mængden af luft i lungerne gør ultralyd ubrugeligt, men giver større kontrast i røntgen.lkk
Lungescintigrafi[]
beskrive at lungernes ventilation og gennemblødning kan vurderes ved lungescintigrafi, og beskrive kort hovedprincippet i undersøgelsen.
Noget radioaktivt materiale administreres intravenøst gennem blodet. Man ser derefter på hvordan det fordeles i lungerne. Derefter kan man sammenligne med, hvis det radioaktive stof inhaleres, og hvordan det fordeler sig der. Det viser blodpropper (lunge-emboli (kommer fra propper i benene)) eller dødt væv, altså et sted i lungerne hvor luften ikke kommer hen. Bruges ikke særlig ofte, da CT er billigere.
Lungefunktionsundersøgelse[]
Beskrive lungefunktionsundersøgelse med vægt på forceret vital kapacitet (FVC), forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund (FEV1), og peakflow.
- FVC
- Forceret vital kapacitet er den totale ekspiratoriske volumen (lungekapacitet, hvor meget man kan få ud i alt).
- FEV1
- Forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund er den største mængde man kan få ud i løbet af et sekund. På et rakst menneske ligger den på ca. 80%.
- Peakflow
- Peakflow er den største hastighed luften kan komme ud med.
Spirometrisk måling[]
Skitsere resultatet af en spirometrisk måling af lungefunktionen (volumen på ordinataksen og tiden på abcissen) hos en normal rask person og hos patienter med henholdsvis obstruktiv og restriktiv lungelidelse; anføre FEV1 herpå.
Se noter fra time. Mangler plots.
Obstruktiv lungelidelse: FEV1/FVC < 0,7
Restriktiv lungelidelse: FEV1/FVC > 0,8
Sygdomsenheder[]
Obstruktive lungesygdomme[]
Redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, forebyggelse, symptomer (hovedtræk), mulige komplikationer (hovedtræk) og principper for behandling ved: astma bronchiale, kroniske obstruktive lungesygdomme og neoplasmer (primære og sekundære).
Obstruktiv betyder at man har problemer med at puste luft ud, dvs. at FEV1 er under 70%. (FEV1/FVC<0.7)
Astma bronchiale[]
FEV1 kun periodevist nedsat.
Eksisterer både allergisk (IgE mederet) og ikke allergisk astma. Forskellen ligger i hvordan anfald udløses.
- Forekomst
-
- 7-10% % har eller har haft.
- Forsvinder ofte med tiden, gælder især for allergisk astma.
- Ca. 50 dødsfald om året (akut astma, f.eks. ved kryds allergi).
- Reversibel luftvejsobstruktion: giver ingen varige mén på lungerne efter anfaldene.
- Ætiologi
-
- Anfald, varer mellem timer og flere og dage. (Ikke sikkert man mærker anfaldet i hele perioden, dog tegn på inflammation i hele anfaldets længde).
- Anfald er hyppigst sen aften og tidlig morgen.
- Anfald fås ved anstrengelse.
- Forværres ved andre patogene tilstande.
- Kan provokeres af forskellige ting:
- Infektioner
- Allergener
- Uspecifikke irretanter
- Anstrengelser
- Kold luft
- Mados
- Tobaksrøg
- Anfald, varer mellem timer og flere og dage. (Ikke sikkert man mærker anfaldet i hele perioden, dog tegn på inflammation i hele anfaldets længde).
- Patogenese
- Bronkial hyperaktivitet pga. reversibel inflammation - altså ingen varig skade.
- Kontraktion af glatte muskler i bronkierne.
- Slimhindeødem.
- Øget sekretion giver sekret i luftvejene. Det er noget sejt slim, så man får reduceret volumen endnu mere.
- Forebyggelse
- Undgå rygning
- For meget snavs/skidt
- For lidt snavs kan har også vist sig, at kunne give astma
- Symptomer (hovedtræk)
- Ved anfald:
- Åndenød
- Hoste og opspyt
- Pibende vejrtrækning
- Forværring ved øvre luftvejsinfektion
- Diagnostik
- Pibende lyd ved vejrtrækning
- Meget nedsat peakflow
- Mulige komplikationer (hovedtræk)
-
- Man kan risikere at udvikle KOL, hvis det ikke behandles
- Principper for behandling
-
- Fjernelse af udløsende årsag (kat, husstøvmider etc.)
- Mild astma
- Broncodilatator inhalationer ved anfald (beta2-agonister, får glatte muskler i bronkierne til at slappe af), virker hurtigt. Og noget anti-inflammatorisk. Kunstigt kortisol, så det hæmmer inflammationen. Det vigtigste: broncodilatorisk og anti-inflammatorisk.
- Moderat astma
- Inhaltionssteoid dgl oveni, virker over flere timer.
- Svær astma
- Langtidsvirkende broncodilatator dgl oveni.
Prognose
Rimelig god chance for at blive rask. Mange har det når de er yngre men vokser fra det.
Byrde for patient/samfund:
Det er selvfølgelig en byrde for patienten i større eller mindre grad. Byrden for samfundet er ikke betydelig i forhold til fx KOL. Patienten vil stadig kunne arbejde.
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL / Rygerlunger)[]
FEV1 er altid nedsat, periodevist yderligere nedsat.
- Forekomst
- > 85% pga rygning, debuterer typisk efter 60 års alderen (hvor prævalensen er over 10%).
- Ætiologi og patogenese
-
- Kronisk bronkitis: Bronkialhypersekretion pga. øget antal sekretionsceller. Man kan ikke få slimen op, da man ikke har flere ciliaer. Rygning giver store partikler i lungerne -> slim produceres da det skal væk -> rygningen har dog ødelagt cilierne, så slimet kan ikke transporteres op igen -> derfor produceres endnu mere slim i lungerne, som så må hostes op. Slimen lægger sig på overfladen af bronkierne, hvilket gør deres diameter mindre.
- Bronkitis skyldes inflammation af bronkierne pga irritationer, som cigaret-røg eller infektion -> hævelse svækker vejrtrækning. Bronkitis kan blive til emfysem.
- Emfysem: tab af aktivt lungevæv gennem destruktion af alveolesække/sprækker mellem (septum). Der kommer et for stort tryk (fordi tidal volumen øges ved dårlige lunger), hvilket gør at de små vindurer/alveoli bliver pustet op, så klasen bliver til en stor ballon. Den store ballon har en ret stiv ledning hen til sig. Luften i den vil derefter bevæge sig i ballonen, og ledningen vil mases sammen, så bronkiolerne kollapses.
- Ødelæggelse af alveoli-væggene, da øget hoste øger trykket på væggene, hvilket skaber ødelæggelse. Man har nu mindre plads til gasudveksling.
- Ætiologisk årsag: RYGNING, forurening og ubehandlet astma
- Forebyggelse
-
- Undgå rygning
- Diagnostik
- Rammer ældre
- Puster ubevidst mod læber, for at kompensere for det ændrede tryk
- Følgesygdommen
- Hjerte-kar sygdommen
- Forøget tryk i karrene
- Belastning af højre hjerte halvdel, som ikke kan holde til højere tryk
- Symptomer (hovedtræk)
De fleste er lang tid om at tage til læge, det er ofte meget slemt, når man opsøger læge. Symptomerne minder om at bliver gammel.
- Hoste og opspyt
- Øget tendens til luftvejsinfektioner
- Dyspnø der forværres med tiden, opdages sent da mennesket hurtigt tilpasses. Sammenligning med jævnaldrene kan tydeliggøre symptomet, da man ellers bare kan skyde skylden på at "man er ved at blive gammel".
- Hypoksi (mangel på oxygen i blodet) og hypercapni (for meget CO2 i blodet) der forværres med tiden - kun ved meget svær KOL
- Cyanose der forværres med tiden, (iltfattigt blod - man bliver blå). Skyldes altså hypoksi, der vises ved blåfarvning.
- Mulige komplikationer (hovedtræk)
-
- Man svinder ind og bliver tynd, da man bruger al sin energi på at trække været.
- Døden indtræder enten grundet vejrtrækningsproblemer eller grundet underernæring (man bliver forpustet af at spise, og det man orker at spise, vil blive brugt til at trække vejret). (Ved meget svær KOL, efter 20-25 år).
- Depression, grundet fx social isolation
- Prognose
Man dør oftest af infektioner, som ikke-syge ellers ville overleve. 30 % vil være døde efter 1 år efter de er blevet indlagt.
- Principper for behandling
-
- Rygeophør!
- Korttidsvirkende beta2-agonister
- Langtidsvirkende beta2-agonister
- Kronisk iltbehandling (mere en 15 timer i døgnet)
Byrde for patient/samfund
Det er en stor belastning for både patienten og samfundet. Patienten har svært at fungere i en normal dagligdag og det behandling er meget omfattende, da både selve KOL'en og evt. depression skal behandles. Også rådgivning mht. rygestop tages i brug.
Neoplasmer[]
Primære = lungecancer, findes både i små-cellet og ikke-små-cellet, hvor prognosen er forskellig for de to. De små-cellet er svært at behandle.
Sekundære = metastaer ofte mammaecancer (brystcancer) og colon osv. Metastaserne giver sjældent symptomer, da det ligger perifert.
- Forekomst
- Stigende hos kvinder i DK. Incidens 3.500 årlige tilfælde DK. Incidens 0,066% i skandinavien.
- Ætiologi og patogenese
- Forekommer i epiteliumet af respiratory tract. Kan let spredes til andre dele af kroppen pga. meget blod- og lymfeforsyning.
- 90% er/har været rygere
- Luftforurening (asbest) og baggrundsstråling
- Forebyggelse
- Rygestop! og nedsættelse af partikelforurening.
- Symptomer (hovedtræk)
-
- Ofte svage
- Hoste
- Vægttab
- Hæmoptyse (blod i opspyt)
- Smerter
- Dyspnø
- Nattesved
- Mulige komplikationer (hovedtræk)
- Metastaser...
- Principper for behandling
Kirurgi, kemo, stråling. Diagnose sker oftest sent, så derfor så lav overlevelse.
Byrde for patient/samfund
Stor...
Infektionssygdomme[]
Beskrive kort hyppigste infektionssygdomme i lungerne.
De almindelige symptomer er følgende:
- Åndenød/dyspnø
- Hoste (våd hoste, tør hoste)
- Opspyt/ekspektorat
Influenza[]
Akut virusinfektionssygdom i lungerne, oftest i luftvejene. Influenza bruges om mange infektionssygdomme i daglig tale, men medicinskt gælder der følgende:
- Forekomst
- 1000-1500 mennesker i DK dør årligt at influenza, primært ældre og andre svage mennesker.
- Smitteveje
- Dråbeinfektion eller direkte kontakt - man kan smitte før man får symptomer.
- Symptomer
- Høj feber (40 grader), hovedpine, myalgier (muskelsmerter) og ledsmerter, almen sygdomsfølelse og kommer oftest om vinteren.
- Behandling
- En uge i sengen med symptombehandling.
- Forebyggelse (profylakse)
- Vaccination findes, men må hele tiden fornyes, da der sker mutationer i viruserne. Generelt god hygiejne, da man smitter før man får symptomer.
- Komplikationer
- Lungebetændelse.
Akut bronkitis[]
Akut virusinfektion i bronkierne (de nedre luftveje), der hyppigst kommer om vinter. Det ses med tør hoste, let feber, meget let dyspnø, almen tilstand er upåvirket. Hoste kan fortsætte 3 uger efter man bliver rask.
Pneumoni (lungebetændelse)[]
Infektion i lungevæv og små bronkier. Børn får det fra bakterier og voksne fra virus (pneumokokker).
- Forebyggelse (profylakse)
- Smitteveje
- Bakterierne kan spredes fra person til person ved nys, hoste eller ved direkte kontakt. En bakterietilstand kan føre til spredning af bakterierne i kroppen og forårsage sygdom. Pneumokokker forekommer naturligt på slimhinderne i næse og svælg, og de kan spredes når modstandskraften er nedsat..
- Symptomer
- Feber og hoste (tør->våd hoste med senere ekspektorat, muligvis dyspnø).
- Behandling
- Antibiotika (men for virus ingen). Ved respirationssvigt: Respirator. I Danmark er de fleste pneumokokker følsomme for penicillin, mens der i en række andre lande forekommer resistens.
Før i tiden var det vidst en af de største grunde til den store dødelighed for børn, men ikke længere fordi vi får bedre kost, og dermed bedre immunforsvar.
Tuberkulose (TB)[]
Infektion ved mycobakterium tuberculosis. Den er en meget langsomt voksende bakterie. Forekommer hyppigst i lungerne, men kan også ramme andre organer.
- Forekomst
- 300-400 tilfælde om året i DK. Mange mange i ulandene. I DK ses det ofte hos indvandrere samt alkoholikere. Patienter der er smittede som børn, kan udvikle sygdommen senere i livet.
- Ætiologi (smitteveje)
- Smittes med fine dråber fra åben lunge med TB (hoster bakterier op), dog ikke særlig smitsomt.
- Forebyggelse (profylakse)
- Risikoen for at få TB er ikke særlig stor, med mindre man bor sammen med én der har det - så det bliver tilkaldt til undersøgelse.
- Symptomer
- Hoste og opspyt, senere let feber, nattesved og vægttab.
- Behandling
- Antibiotika - 4 slags antibiotikaer i et halvt år.
Interstitielle lungesygdomme[]
Beskrive kort ætiologi og patogenese, samt symptomer og prognose ved interstitielle lungesygdomme. Inflammation i bindevævet i lungerne.
- Ætiologi
- Toksiske stoffer: Asbest, sten og kulstøv, lægemidler etc., infektioner, bindevævssygdomme, kræft
- Patogenese
- Inflammation i bindevævet omkring alveolerne og små bronkier. Fortykket og arvæv (altså blevet stift.)
- Symptomer
- Først tør hoste, senere åndenød. Restriktivt nedsat lungevolumen (lungen er skrumet og blevet stiv, således at den kan tømme sig hurtigt - FVC/FEV1=1). Nedsat diffusionskapacitet, så optager ilt dårligt.
- Prognose
- Prognosen afhænger af grundsygdom, dog generelt dårlig - 50% dødelighed efter 5 år.
Tobaksafhængighed[]
Redegøre for tobaksafhængighed (epidemiologi [hovedtræk], tobakkens effekter, tobaksrelaterede sygdomme, principper for behandling af tobaksafhængighed).
- Epidemiologi
- 12.000 dødsfald pr år. Hvis man ryger mere end 15 cigaretter dagligt, får man 8-10 år mindre.
- Tobakkens effekter
- Dårlig sårheling (derfor skal man holde pause med rygning 2 uger før en operation). Ødelægger cilierne. Rygning har afslappende effekt, øger blodtryk og puls samt koncentrationsevne og velbefindende.
- Tobak indeholder nikotin, tjære, kulilte og cyanbrinte, irriterende gasser som ammoniak og formaldehyd, hvor sidstnævnte også er allergifremkaldene. Nikotin er det afhængigsskabende stof i tobak. Nikotinafhængige rygere regulerer deres nikotinindtagelse og blodkoncentration ved at justere frekvensen og intensiteten af deres tobakforbrug både for at opnå de psykiske virkninger og for at undgå abstinenssymptomer.
Tjære er et karcinogen (~kræftfremkaldende) stof, mens kulilte og cyanbrinte forårsager mindre binding af ilt.
- Tobaksrelaterede sygdomme
- Det indvirker på alle organer:
- Øvre luftvejs cancer og lunge cancer + mange andre
- KOL
- Hjertekarsygdomme
- Osteoporose ?
- Infektioner
- Principper for behandling
- Farmakologisk: Plaster, tyggegummi, inhalator, nasalspray.
- Rådgivning: Læge, rådgiver, selvhjælpgrupper