Nervesystemets Opbygning

Centrale og perifere nervesystem[]

angive at nervesystemet kan inddeles i det centrale og det perifere nervesystem, og beskrive elementerne i hvert af disse systemer.

Den centrale nervesystem: CNS består af medulla spinalis og hjernen. løgn

Det perifere nervesystem: PNS består af al nervevæv udenfor CNS - fx kranienerver og spinalnerver.

Somatiske og det viscerale nervesystem[]

definere det somatiske og det viscerale nervesystem.

Screen shot 2011-01-26 at 11.24 — CNS og PNS

Det somatiske nervesystem

Det man selv kan styre.

Sensoriske: de seks sanser fx input fra øje
Motoriske: Bevægelser af skeletmuskulaturen

Det viscerale nervesystem (the autonomic nervoussystem)

Sensoriske: fx smerter i tarm, hjerte, stresshormoner
Motorisk
- Sympatiske: Er mest aktiv ved fysisk aktivitet
- Parasympatiske: Regulerer hvilefunktioner

Grå og hvid substans[]

definer grå og hvid substans og redegøre kort for disses opbygning.

Grå substans: Består af grupper af neuron cellelegemer og deres dendrittræer. Der er næsten ikke noget myelin. Den findes to steder: Som cortex og som nuclei (områder inde i hjernen).

Hvis substans: Er hvid, på grund af fedtet i myelinskederne. Her er der altså mange myeliniseret aksoner og dermed mange forbindelser til andre dele af hjernen.

Nervecellers opbygning og funktion[]

redegøre for nervecellers opbygning og funktion, herunder for betydningen af de cellulære elementer.

Cellelegeme (soma): Indeholder alle de almindelig celleorganeller: kerne, golgi, mitokondrier. Cellelegemet forbinder sig så ud til dendritterne og aksonet. Den genererer aktionspotentialer, når tærskelværdien nås.
Akson: Aksonet kan være meget kort (fx i hjernen) eller langt (op til en meter til tæerne). Hver enkelt akson har samme diameter hele vejen igennem. Aksonet kan være forgrenet.; Den presynaptiske terminal er for enden af aksonet, hvor den danner synapser med andre celler.; Trigger zone: Starten af aksonet og axon hillock på cellelegemet danner trigger zone, hvor aktionspotentialet startes, når tærskelværdien nås.
Dendritter: De er korte og meget forgrenede cytoplasmatiske udvidelser, der modtager input fra andre neuroners aksoner eller fra omgivende væv og så genererer de små elektriske impulser.

Neuroners struktur og beliggenhed[]

beskrive neuronernes struktur angive neuronklassifikation på basis af struktur og funktion.

Aksonerne ligger i bundter ned gennem medulla spinalis. I CNS kaldes bundterne for baner. I PNS kaldes de for nerver.

De sensoriske nerveceller: sender impulser til rygmarven og hjernen fra sanseceller. Disse er altså afferente nervefibre. I PNS ligger de sensoriske nervecellers cellelegemer i ganglier.
De motoriske nerveceller: sender impulser fra hjernen til målcellerne, og er således efferente.

Betegnelse	Struktur	Neuroner
Multipolære neuroner	Har mange dendritter og ét axon	Motoriske neuroner og de fleste neuroner i CNS
Bipolære neuroner.	Har én dendrit og ét axon. Dendritten er ofte specialiseret til at modtage stimulus, og axonet leder aktionspotentialet til CNS.	I visse sensoriske organer, såsom retina i øjet.
Unipolære neuroner.	Har ingen dendritter, men ét axon. Axonet deler sig i to retninger. Den ene ende går mod CNS og den anden mod periferien, hvor den forgrener sig i mange dendritlignende sensoriskereceptorer. Ved stimuli af disse receptorer dannes et aktionspotentiale som føres mod CNS.	De fleste sensoriske neuroner.
Pseudounipolare neuroner	Er et neuron hvor axon deler sig i to grene. Det er typisk et sensorisk neuron, hvor det ene axon løber perifært og det andet ind mod medulla spinalis. Ganglionet vil typisk være i ganglion spinale.

Støtteceller[]

beskrive nervesystemets støtteceller.

Neuroglia iS[]

Det meste i hjernen er støtteceller (gliaceller); der er 10-50 gange flere gliaceller end nerveceller alt efter hvor i hjernen det er. De laver mest disse fire ting:

De er med til at danne en barriere mellem blodet og neuronerne
De fagocyterer fremmedlegemer
De laver cerobrospinalvæske
De laver myelinskeder rundt om aksonerne

Der er fire slags gliaceller:

Astrocytter: Hjælper med at regulere sammensætningen af cerebrospinalvæsken. De er med til at opretholde blod-hjerne barrieren, og de hjælper med at reparere skadet væv i CNS.
Ependymal celler: De former choroid plexuser sammen med blodårer, som udskiller cerebrospinalvæsken.
Microglia: De fagocyterer dødt nervevæv, mikroorganismer og andre fremmedlegemer, der er i CNS.
Oligodendrocytter: De danner myelinskeder, og de kan danne på flere forskellige nerver.

oligodendrocytter

Neuroglia i PNS[]

Schwann celler: De vikler sig mange gange rundt om et akson og danner på den måde en myelinskede.
Satelit celler: De sidder på cellelegemet i ganglierne (dvs de sensoriske nervecellelegemer), og støtter og giver næring. De beskytter også fra tungmetaller. I PNS.