Centrale og perifere nervesystem[]
angive at nervesystemet kan inddeles i det centrale og det perifere nervesystem, og beskrive elementerne i hvert af disse systemer.
- Den centrale nervesystem
- CNS består af medulla spinalis og hjernen. løgn
- Det perifere nervesystem
- PNS består af al nervevæv udenfor CNS - fx kranienerver og spinalnerver.
Somatiske og det viscerale nervesystem[]
definere det somatiske og det viscerale nervesystem.
![Screen shot 2011-01-26 at 11.24](https://static.wikia.nocookie.net/humanbiologi/images/d/d3/Screen_shot_2011-01-26_at_11.24.05.png/revision/latest/scale-to-width-down/180?cb=20110126102549&path-prefix=da)
CNS og PNS
- Det somatiske nervesystem
- Det man selv kan styre.
- Sensoriske: de seks sanser fx input fra øje
- Motoriske: Bevægelser af skeletmuskulaturen
- Det viscerale nervesystem (the autonomic nervoussystem)
-
- Sensoriske: fx smerter i tarm, hjerte, stresshormoner
- Motorisk
- Sympatiske: Er mest aktiv ved fysisk aktivitet
- Parasympatiske: Regulerer hvilefunktioner
Grå og hvid substans[]
definer grå og hvid substans og redegøre kort for disses opbygning.
- Grå substans
- Består af grupper af neuron cellelegemer og deres dendrittræer. Der er næsten ikke noget myelin. Den findes to steder: Som cortex og som nuclei (områder inde i hjernen).
- Hvis substans
- Er hvid, på grund af fedtet i myelinskederne. Her er der altså mange myeliniseret aksoner og dermed mange forbindelser til andre dele af hjernen.
Nervecellers opbygning og funktion[]
redegøre for nervecellers opbygning og funktion, herunder for betydningen af de cellulære elementer.
![1104](https://static.wikia.nocookie.net/humanbiologi/images/d/d2/1104.jpg/revision/latest/scale-to-width-down/180?cb=20110607122428&path-prefix=da)
Nervecelle
- Cellelegeme (soma)
- Indeholder alle de almindelig celleorganeller: kerne, golgi, mitokondrier. Cellelegemet forbinder sig så ud til dendritterne og aksonet. Den genererer aktionspotentialer, når tærskelværdien nås.
- Akson
- Aksonet kan være meget kort (fx i hjernen) eller langt (op til en meter til tæerne). Hver enkelt akson har samme diameter hele vejen igennem. Aksonet kan være forgrenet.
- Den presynaptiske terminal er for enden af aksonet, hvor den danner synapser med andre celler.
- Trigger zone: Starten af aksonet og axon hillock på cellelegemet danner trigger zone, hvor aktionspotentialet startes, når tærskelværdien nås.
- Dendritter
- De er korte og meget forgrenede cytoplasmatiske udvidelser, der modtager input fra andre neuroners aksoner eller fra omgivende væv og så genererer de små elektriske impulser.
Neuroners struktur og beliggenhed[]
beskrive neuronernes struktur angive neuronklassifikation på basis af struktur og funktion.
Aksonerne ligger i bundter ned gennem medulla spinalis. I CNS kaldes bundterne for baner. I PNS kaldes de for nerver.
- De sensoriske nerveceller
- sender impulser til rygmarven og hjernen fra sanseceller. Disse er altså afferente nervefibre. I PNS ligger de sensoriske nervecellers cellelegemer i ganglier.
- De motoriske nerveceller
- sender impulser fra hjernen til målcellerne, og er således efferente.
![1105](https://static.wikia.nocookie.net/humanbiologi/images/5/5c/1105.jpg/revision/latest/scale-to-width-down/180?cb=20110606201024&path-prefix=da)
strukturel klasser af neuroner
Betegnelse | Struktur | Neuroner |
---|---|---|
Multipolære neuroner | Har mange dendritter og ét axon | Motoriske neuroner og de fleste neuroner i CNS |
Bipolære neuroner. | Har én dendrit og ét axon. Dendritten er ofte specialiseret til at modtage stimulus, og axonet leder aktionspotentialet til CNS. | I visse sensoriske organer, såsom retina i øjet. |
Unipolære neuroner. | Har ingen dendritter, men ét axon. Axonet deler sig i to retninger. Den ene ende går mod CNS og den anden mod periferien, hvor den forgrener sig i mange dendritlignende sensoriskereceptorer. Ved stimuli af disse receptorer dannes et aktionspotentiale som føres mod CNS. | De fleste sensoriske neuroner. |
Pseudounipolare
neuroner |
Er et neuron hvor axon deler sig i to grene. Det er typisk et sensorisk neuron, hvor det ene axon løber perifært og det andet ind mod medulla spinalis. Ganglionet vil typisk være i ganglion spinale. |
Støtteceller[]
beskrive nervesystemets støtteceller.
Neuroglia iS[]
Det meste i hjernen er støtteceller (gliaceller); der er 10-50 gange flere gliaceller end nerveceller alt efter hvor i hjernen det er. De laver mest disse fire ting:
- De er med til at danne en barriere mellem blodet og neuronerne
- De fagocyterer fremmedlegemer
- De laver cerobrospinalvæske
- De laver myelinskeder rundt om aksonerne
Der er fire slags gliaceller:
- Astrocytter
- Hjælper med at regulere sammensætningen af cerebrospinalvæsken. De er med til at opretholde blod-hjerne barrieren, og de hjælper med at reparere skadet væv i CNS.
- Ependymal celler
- De former choroid plexuser sammen med blodårer, som udskiller cerebrospinalvæsken.
- Microglia
- De fagocyterer dødt nervevæv, mikroorganismer og andre fremmedlegemer, der er i CNS.
- Oligodendrocytter
- De danner myelinskeder, og de kan danne på flere forskellige nerver.
oligodendrocytter
Neuroglia i PNS[]
![1111](https://static.wikia.nocookie.net/humanbiologi/images/3/3b/1111.jpg/revision/latest/scale-to-width-down/180?cb=20110606200843&path-prefix=da)
Neuroglia
- Schwann celler
- De vikler sig mange gange rundt om et akson og danner på den måde en myelinskede.
- Satelit celler
- De sidder på cellelegemet i ganglierne (dvs de sensoriske nervecellelegemer), og støtter og giver næring. De beskytter også fra tungmetaller. I PNS.